Jernalderens vandrende landsby

275,00DKK

Hermed fremsendes et eksemplar af den netop udkomne bog om ”Jernalderens vandrende landsby Germanske krigerhøvdinge, aristokratiske kvinder og jævne bønder”. Det er historien om ”Den vandrende landsby i jernalderen som blev en fast forankret kendsgerning i den arkæologiske bopladsarkæologi. Bogen handler om bønder, der i flere generationer gennem tusinde år dyrkede den samme jord, men som så sig nødsaget til at flytte gårde, stalde, lader og værksteder til nye jorde, fordi den dyrkede jord i tiltagende grad blev udpint og udbyttet forringet. Alle flytninger skete inden for det samme landområde gennem alle årene. Trods hundredvis af andre udgravninger af jernalderlandsbyer har ingen hverken i afdækningsgrad eller bevaringstilstand kunne matche Vorbasse-landsbyen.

På trods af lokalitetens centrale placering inden for forskningen, er materialet dog aldrig blevet fremlagt i sin helhed. Bogen her er en populærvidenskabelig beskrivelse på baggrund af de mange danske og udenlandske artikler skrevet af udgravningsleder, tidligere rigsantikvar og direktør for Kulturarvstyrelsen Steen Hvass i årene 1977-2003. Desuden inddrager bogen en populær forkortet dansk udgave af landsbyens gravpladser fra 300-tallet skrevet af Ulla Lund Hansen og Per Ethelberg: Life and Death in 3rd Century Vorbasse der udkom for et par år siden.”

Jernalderens vandrende landsby” imødekommer den store interesse, der har været omkring udgravningerne blandt historisk interesserede, arkæologer, amatør arkæologer og ikke mindst lokalhistorikere m. Det vil en igangværende videnskabelig bearbejdning ligeledes gøre bod på i disse år.

Som ægtefælle til Steen Hvass, arkæolog, forfatter og tidligere museumsinspektør i Vejle og Helsingør, har jeg fulgt udgravningerne på tæt hold, og inddraget hans store upublicerede manuskript, ”Vorbasse i 2000 år” som aldrig er blevet færdig bearbejdet på grund af sygdom. Selvom der i dag er udgravet i hundredvis af jernalder- og vikingetids gårde, og der hvert år kommer flere til, så er der en ting, som stadig gør Vorbasseudgravningerne enestående, nemlig de velbevarede hegn, som omgav hvert eneste bondegård. Dernæst har de lette jorde i det jyske hedelandskab givet optimale jordbundsforhold for bevaring, og ikke mindst undgået de dybdepløjninger, som andre steder har ødelagt og stadig ødelægger mange bopladser.

ISBN: 978-87-92571-50-2