Rock´n´roll på livstid
199,00DKK
Knud Lindhard har skrevet bogen: Rock’n’roll på ”LIVSTID”, en rigtig spændende historie og bogen indeholder QR koder af alle sange fra albummet ”Can´t get rid of rock’n’roll”.
Hvad er forskellen på rock’n’roll og rygning …………………….?
Man kan holde op med at ryge!
Denne bog beskriver med ord, billeder og musik, et røgfrit liv i dyb afhængighed af det rock’n’roll univers, som i løbet af en menneskealder fik lov til at rokke ved verdenshistorien. Bogen er ikke nogen almindelig biografi, alene af den grund, at livet altid begynder lige nu. Den beskriver forfatterens oplevelser sammen med et hav af musikere og personligheder, i den ”elektriske guitar verden” som langt fra altid er ”lut og lagkage”. Bogen ville være tragisk hvis den ikke også var morsom. Den handler om begge sider af samme sag – rock & roll. De 14 kapitler med tilhørende sange, fortælles i prosa, poesi, fiktion og essays en medrivende historie, som begynder med Elvis Presley og ”Jailhouse Rock”, The Beatles, Led Zeppelin og alle de andre.
Forfatterens møde med ”The Jordanaires”, som sang kor på ”Jailhouse Rock” 1957, fik afgørende betydning for sangene i bogen. Samarbejdet med et hav af andre kunstnere fra ”The old Man and the Sea” over ”Pretty Maids” til ”Electric Guitars” er beskrevet med den humor, som nu engang er nødvendig for at overleve i den branche.
Egentlig ta’r bogen sin begyndelse lang tid før rock’n’roll blev til showbizz. Det var før ”money talks”, og ”det der er værre”, – dengang man spillede for livet. Forfatteren overlevede, og deler i bogen rundhåndet ud af sine oplevelser i en helt speciel branche. Han har taget chancen og udgivet bogen i et helt nyt format, hvor hvert kapitel har sin egen sang som en QR kode. Ved at scanne QR koden med mobilen kan man afspille sangen og opleve sammenhængen mellem ord, billeder og musik optimalt, direkte fra studiemix. Det lyder måske som ”fagre nye verden”, men det virker.
256 sider
1.000 eksemplarer
Udgivet i samarbejde med Forlaget Jelling
ISBN: 978-87-92571-24-3